2024 blev et anderledes år for Team Marlboro
2024 blev et noget anderledes år, idet vi kun havde en enkelt hund med. Det var Team Marlboro Felipe, der fik en flot SG50 i unghundeklasse tæver.
Hvad vi ikke havde i udstillingsringene, havde vi til gengæld rent socialt – her er vi sikre på at vi blev Verdensmestre.
Der var et helt fantastisk sammenhold.
Rigtig mange af vores trofaste hvalpekøbere / hundevenner var fulgt med til Nürnberg og boede hos Frau Löhner, vi var 19 i alt.
Endnu en gang vil Per og Gordon sige tak til alle der var med på den lange tur til Nürnberg uden at stille hund. I var med til at skabe en fantastisk stemning.
Igen i år har flere sagt til os at vi har verdens bedste Team – og det har de sgu så evigt ret i. De er vildt benovet over den stemning der er på stadion og den sportsmanship og positivitet der altid bliver udvist. Noget hele schæferhundeverdenen kan lære noget af.
Flere kaldte os “Der Blaue Mauer”.
Vi synes stemningen havde fået endnu et hak opad.
Vi er blevet så omtalte at filmfolk er kommet og har spurgt om det er Team Marlboros gruppe, og så har de stået og filmet i længere tid. Som filmmanden sagde til os, så kan man jo ikke undgå at lægge mærke til jeres gruppe og den positive stemning der bidrages med. Det siger alt om hvilken betydning jeres opbakning har!!
Tak alle sammen.
Vi er mega stolte over at I er med og ser frem til at I igen følger med til Nürnberg i 2025.